I Tysk tid blev stednavnet ændret til Boyschau. Det nærliggende Bøjskovskov blev derfor til Boyschauholz. Ganske enkelt ikke...

  Angående Bojskov i Ullerup sogn. Så er det navnet på en stor hovedgård.

  Gården nævnes allerede i 1483 som Boyxschouw. Gården er på 161 ha, hvoraf 17 ha er skov. Den nærliggende skov, hedder derfor Bøjskovskov. Fra 1725 var Bojskov et selvstændigt gods, og mange gårde på egnen hørte da under dette gods.
   Under prøjsisk tid (1864-1920) var området omkring godset en selvstændig preussisk kommune med navnet Beuschau.

  Jeg har også fundet frem til et Bojskov ved Chr.feld, der under tysk tid blev kaldt Boiskov.

  I 1725 blev Bojskov gods oprettet, men jeg har set navnet nævnt enkelte steder forinden. Derfor er det svært at sige om det er den ene eller anden version der er rigtig eller mest sandsynlig.

  Navnet må være opstået som et tilnavn. I mange sogne hvor der boede flere personer med samme navn, fik mange tilnavne efter deres herkomst, eller f.eks. det gods deres gård hørte under.

  Stamfaderen JENS BOYSCHAU er ikke født i Ullerup sogn. Det er sandsynligt at han er født i Adsbøl eller Gråsten sogne, da kirkebøgerne herfra ikke findes så langt tilbage.

  Angående stavemåden af efternavnet, så er min Mormor (Kjersten Boyschau)'s søskende der er født i Døstrup sogn benævnt med slægtsnavnet Boischau af præsten.
   Fra gammel tid varierede stavemåden på de forskellige navne meget fra sted til sted.
   Præsten skrev simpelthen navnet som han følte det skulle skrives.

  Der foreligger også den mulighed at navnet henleder til mandsnavnet Boy, der var meget udbredt blandt den Frisiske befolkningsgruppe, der levede på den Slesvigske vestkyst.
     Mange personer i Højer sogn hedder bla. Boy til fornavn.